• Livstidsgaranti
  • Gratis fragt ved køb over 699,-
  • Hurtig levering fra Norge
  • Sikker betaling med Klarna
Friluft
Jagt
Fiskeri
Køkken
Gaver
Udstyr til knivfremstilling
Tilbehør
Madlavning

Sådan laver du et bål

Lejrbål i naturen

Skrevet af Daniel Sjursæther @viltvestland


Uanset om du holder en pause fra jagt eller er på tur med familien, er der få ting, der slår bålkaffe og den hyggelige stemning omkring et knitrende bål. Her har jeg samlet nogle gode råd, som gør bålfyring til en tryg og enkel oplevelse.

Før turen:

Hvis du bevæger dig i områder, du normalt ikke besøger, er det vigtigt at sætte sig ind i de lokale regler. Nationalparker og privat ejendom kan have restriktioner for eller omkring lejrbål. For eksempel for indsamling af brænde.


Find en bålplads:

Forsøg altid at benytte en etableret bålplads. Det er spild af uberørt natur at lave nye bålpladser. Hvis der ikke findes en etableret bålplads, er grus det bedste valg til at lave en ny. Grus brænder ikke, sprækker ikke og kan bruges til at kvæle mindre flammer, hvis uheldet skulle være ude. Læg bålpladsen så tæt på en naturlig vandkilde som muligt, så du både hjælper dig selv og kommende turgængere med slukningsarbejdet.


Selve optændingen:

Når du tænder bål, er lufttilførslen alfa og omega. Hvis forholdene tillader det, lægger jeg lagvist fra bunden: tørt græs, birkebark eller små træstykker, fintkløvet ved og lidt grovere træ opad i lagene. Nøglen er at få tilstrækkelig luft mellem lagene, inden du tænder op. Lægger du op korrekt, klarer flammerne og ilttilførslen resten af arbejdet for dig.


Dødt træ brænder (som regel) altid bedre end frisk ved, og der er en særlig charme ved at tænde bål med, hvad man finder. Men vi kan ikke alle være Lars Monsen på alle ture. Skal du på dagstur, og regnen vil vælte ned, er det bedre at medbringe tørt ved og gerne en eller to optændingsbriketter end at sidde med kold kaffe og stirre på røgen.


Bålhygge:

Nogle af mine bedste barndomsminder er rundt om bålet på tur, og pølser er en sikker succes, når man er på tur med børn. Vil du hæve pølserne til et nyt niveau, kan du rulle dem i snobrødsdej og grille dem over flammerne.

Vi er ofte fire på tur og bruger denne opskrift:

360 g mel

10 g salt

3 tsk sukker

3 tsk bagepulver

2,2 dl vand

8 spsk solsikkeolie eller rapsolie

https://www.brusletto.dk/pub_docs/files/Hvordanlagebål/1.jpg

Sluking:

Gå aldrig fra et glødende bål. Blæser det op efter afrejse, er der stor risiko for gnistspredning, hvis bålet ikke er slukket grundigt. Min tommelfingerregel er at hælde vand over bålet, indtil der ikke længere kommer damp, vente et par minutter og så hælde lidt mere på. Hvis jeg har en sten ved hånden, lægger jeg den over det slukkede bål. Det er bedre at være på den sikre side end at ende som en nyhedssak!

https://www.brusletto.dk/pub_docs/files/Hvordanlagebål/Bal-med-kjele.png
https://www.brusletto.dk/pub_docs/files/Hvordanlagebål/Balkos.png
https://www.brusletto.dk/pub_docs/files/Hvordanlagebål/Bal.png

j