Vi har afholdt en konkurrence, hvor kunderne kunne dele deres bedste Brusletto-historie. Vi ved, at der findes mange gode turminder, og vi modtog masser af fantastiske historier fra kunder, som har brugt vores produkter i generationer. Her kan du læse Malene Hopens historie om en skøn fiskeoplevelse som barn på Saltfjellet.
Jeg var 14 år gammel, og min far og jeg gik over Saltfjellet sammen. Det var syv mil. Den første dag var det tredive kilometer til Krukkistua, den første hytte, hvor vi skulle overnatte. Vi havde fået et tip om en lille fiskesø, som lå lidt væk fra de større søer, en kilometer fra stien. Vi valgte at tage derhen for at prøve lykken. Vi fiskede et stykke tid, og pludselig så jeg noget bevæge sig ude i vandet. Jeg kastede lokkemadden og ramte kun et par meter fra, hvor der var bevægelse i vandet (det sker jo aldrig, men lidt held må man have). Linen fik et ryk, og en stor fisk sprang op i luften. Linen blev slap, så jeg var sikker på, at der ikke var hug, men pludselig tog den et voldsomt ryk. Det tog mig 20 minutter at få ørreden på land, og den vejede 1,8 kg. Det var stort for en 14-årig. Vi blev endnu mere ivrige, da vi så, at det var muligt at fange stor fisk. Jeg havde fanget ørreden på noget lokkemad, jeg havde købt, fordi det var pænt (i Eikersenteret i Hokksund), hvilket min far synes var helt tåbeligt – og han fortrød det nu. Han fiskede med to fiskestænger og prøvede alle lokkemaddene i sin fisketaske, og gæt hvem der fangede en fisk mere? På samme lokkemad trak jeg en røye på 2 kg ind. Derefter fiskede vi til klokken 4 om natten, men jeg satte mit lokkemad fast – måske var det en endnu større fisk? Så vi valgte at gå glade (i hvert fald en af os) til Krukkistua.
De ekstra kilometer var det hele værd. Om morgenen sad vi ude omkring bålet og stegte fisken til morgenmad. Jeg husker tydeligt, da vi skar fisken op; ørreden havde helt rødt kød, mens røya var helt hvid. Solen skinnede på kniven, og vi nød fisken med duften af bål og morgenmad næsten uden myg og knott (noget, der sjældent sker nordpå). Bamsen (min kniv) har været med på mange bjergture siden jeg fik den i konfirmationsgave, men det er især de dage med godt vejr over Saltfjellet og den fisketur, der står stærkest i min erindring.
Ps: Vi skrev tilfældigt om fisketuren i hyttebogen, men afslørede ikke, hvor vi havde fisket, og vi fik at vide fra min mors tante, at der gik rygter (da hun var i butikken i Rana) om en 14-årig pige, som havde fanget en stor fisk på fjeldet. STAS!
Med venlig hilsen Malene (østlænding, men halvt nordlænding)
Vi takker mange gange for den flotte historie, som helt sikkert vil vække lysten til friluftsliv. Malene har nu modtaget to køkkenknive fra Brusletto, stort tillykke!